Udgivet 28.05.2009
Kontur 18 - Revolutioner
Bertel Nygaard
Indledning: Revolutionen som begreb, historie og nutid
Revolutioner er enestående og fascinerende historiske fænomener. Ikke alene rummer de spændende begivenheder og udviklinger. De har også været formende for moderne samfund, ja, endda for selve den moderne verden. Dermed udgør de en bred, kollektiv historisk erfaring, som er grundlæggende for moderne menneskers forestillinger om sig selv og deres omgivelser. Og derfor kan de belyses på mangfoldige måder.
Mikkel Thorup
Kontrarevolutionens fader – Edmund Burke og revolutionens umulighed
Den franske revolution er alle moderne revolutioners moder. Men den er også alle moderne kontrarevolutioners. Den franske revolution med dens udartning til et terrorregime er blevet ’beviset’ på den terroristiske eller totalitære implikation af enhver revolutionær og utopisk aktivitet. Den er blevet standardreferencen for, hvorfor revolutioner ikke kan lykkes med deres påståede ærinde – befolkningens eller endda menneskehedens befrielse – men derimod med nødvendighed slår om i sin modsætning – befolkningens eller menneskehedens slaveri.
Mikkel Bolt
Alt skal væk! Kommunardernes nedrivning af Vendôme-søjlen
Kommunardernes nedrivning af Vendôme-søjlen
Niels Wium Olesen
Danmarks befrielse 1945 – en mislykket revolution?
Forsøgte Danmarks Kommunistiske Parti via modstandsbevægelsen at kuppe sig til magten i tiden op til og lige efter Danmarks befrielse?
Tea Sindbæk
”Død over fascismen – frihed til folket”. Anden Verdenskrig og ideen om socialistisk revolution i jugoslavisk historiebrug
Anden Verdenskrig og ideen om socialistisk revolution i jugoslavisk historiebrug
Søren Clausen
Kinas svære farvel til Revolutionen
Det 20. århundrede var for Kinas vedkommende mere end noget andet et Revolutionens århundrede. Hvorfor egentlig, og hvad har Revolutionen gjort ved det gamle Rige? Nok så vigtigt: er det slut nu, har Kina omsider sagt endegyldigt farvel til Revolutionen?
Peter Seeberg
Irans revolution 1977-79 – interaktion og transformation
Artiklen diskuterer, med udgangspunkt i bl.a. Theda Skocpols teorier om revolutioner, karakteren af den iranske revolution i 1977-79. Aspekter af Skocpols teorier problematiseres ud fra en diskussion af det særlige ved den iranske revolution. Det er artiklens synspunkt, at revolutionen må opfattes som en kompleks og dynamisk proces, som rummede en stor grad af egendynamik og uforudsigelighed, netop derved muliggjorde radikale brud og nykonstruktioner og fik uforudsete følger.
Claus Kjersgaard Nielsen & Peter Steenberg
Den glemte revolution i Afrika
En analyse af den etiopiske statsdannelse og revolution i perioden fra 1974 til 1991 med teoretisk afsæt i Theda Skocpols studie om sociale revolutioner og med særlig fokus på revolutionens betydning for den centrale statsmagt.
Hans Erik Stolten
Universitetsmarxister, græsrodspopulister og intellektuelle realister i Sydafrikas nationaldemokratiske revolution
Den sydafrikanske demokratiseringsproces er blevet anfægtet af den seneste tids magtkampe indenfor ANC om, hvorvidt fremtidens politiske linje skal efterstræbe en tilbagevenden til tidligere tiders idealer. Venstrefløjens sejr indenfor organisationen og udskiftningen af den sydafrikanske præsident kan ende med at påvirke hele regionen. Det kalder på en analyse af kræfterne bag den sydafrikanske revolution og af dennes historiske baggrund.
Ken Henriksen
Når de befriede vender sig mod befrierne. Revolution og etnisk kontrarevolution i Nicaragua
Artiklen undersøger nogle af de faktorer, der bidrog til, at de etniske minoriteter i Nicaraguas atlanterhavsregion vendte sig mod den sandinistiske revolution i 1980’erne. Fokus rettes mod faktorer i den sandinistiske ideologi og mod historiske og kulturelle forhold på atlanterhavskysten.
Hugo Cancino
Latinamerika: Er revolutionernes tid forbi?
Latinamerika var et scenarium for revolutioner og blodige statskup i det 20. århundrede. I dag er venstrefløjen splittet om spørgsmålet om globalisering, modernisering, neoliberalisme og samfundsændring. Alligevel lever oprøret videre i Latinamerika.
Bertel Nygaard
Revolution som historisk handlingshorisont
Andreas Beck Holm
Er revolutionen reaktionær? Om marxisme og revolution
Udenfor tema
Rikke Louise Peters
Længslen efter hårdhed og tyngde
Siden murens fald har der i Tyskland foregået en værdi- og identitetsdebat, som ikke mindst skribenter med tilknytning til det Ny Højre har sat deres præg på. Artiklen skildrer disse nye konservatives tilknytning til de radikalkonservative strømninger i Weimarrepublikken
Rikke Elisabeth Frederiksen
Rebecca Kay (red.): Gender, Equality and Difference During and After State Socialism
Hagen Schulz-Forberg
Karen Klitgaard Poulsen (red.): Northbound. Travels, Encounters, and Constructions 1700-1830
Jesper Overgaard Nielsen
Inge Marie Larsen: Da smør var guld. Sibirisk smør-produktion og smøreksport, 1895-1905
Kirsten Gomard
Ole Høiriis og Thomas Ledet (red): Oplysningens verden. Idé, historie, videnskab og kunst
Kirsten Molly Søholm
Anne Sørensen: STASI og den vesttyske terrorisme
Lene M. Pedersen
Ulla Gjedde Palmgren (red.): Håndbog i høflighed – kulturelle koder i elleve EU-lande
Lene M. Pedersen
Sigvard Mahler Dam: Stigs Vedby og Hvideslægten, Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt
Lone Maribo
Hans Hauge (red.): Postkolonialisme. Oversat af Winnie Hauge
Louise Kirkegaard
Marie Venø Thesbjerg: Buddhas Kvinder, Nonner i Bhutan
Mette Tapdrup Mortensen
Birgitte Possing: Uden omsvøb. Portræt af Bodil Koch
Niels Brimnes
Robert Irwin: Af begær efter viden. Orientalisterne og deres fjender
Per Andersen
Anette Faye Jacobsen: Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark 1750-1920